advokatfirma | meyer

Handelsagentaftaler på det tyske marked

Handelsagenten er en selvstændig erhvervsdrivende, som vedvarende for en anden virksomhed formidler aftaler eller på dennes vegne og for dennes regning indgår aftaler om salg af varer. Det er vigtigt, at handelsagentsaftalen er selvstændig, at handelagenten reelt ikke er integreret i virksomheden, som f.eks. en ansat handelsrejsende. Er sidstnævnte tilfældet, vil virksomheden skulle opfylde sine socialforsikringsretlige forpligtelser som arbejdsgiver. Heri kan ligge en ikke ubetydelig udgiftspost.

Læs herunder om andre væsendtlige punkter ved indgåelsen af handelsagentaftalen, rettigheder og pligter, konkurrenceforbud, ophør og beregning af goodwillerstatning:

Handelsagentaftaler på det tyske marked

 

Handelsagenten som selvstændig erhvervsdrivende

Handelsagenten er en selvstændig erhvervsdrivende, som vedvarende for en anden virksomhed formidler aftaler eller på dennes vegne og for dennes regning indgår aftaler om salg af varer. Selvstændig er den erhvervsdrivende, som i det væsentlige frit kan disponere over sit arbejde og sin arbejdstid. Det er vigtigt, at handelsagentsaftalen er klar på dette punkt og at handelagenten reelt ikke er integreret i virksomheden, som f.eks. en ansat handelsrejsende. Er sidstnævnte tilfældet, vil virksomheden skulle opfylde sine socialforsikringsretlige forpligtelser som arbejdsgiver. Heri kan ligge en ikke ubetydelig udgiftspost.

Handelsagentsaftalen

Handelsagentsaftaler kan gyldigt indgås mundligt, men bør dog indgås skriftligt mellem virksomheden og handelsagenten. Faktisk har handelsagenten krav på at få en skriftlig kontrakt. Grundet virksomhedens og handelsagentens individuelle og forskelligrettede interesser er udarbejdelsen af kontrakten ofte vanskelig, hvorfor det må anbefales, at der søges assistance hos eksperter på området. Omkostningerne til rådgivning og udarbejdelse af kontrakter er som regel altid mindre, end omkostningerne til løsning af konflikter, der ikke sjældent følger af dårlige kontrakter.  

 

Handelsagentens og virksomhedens rettigheder og pligter

Handelsagentens opgave består i at formidle aftaler om køb af virksomhedens produkter eller sørge for indgåelsen af sådanne aftaler. Handelsagenten skal i den forbindelse varetage virksomhedens interesser. Han skal informere sin kontraktspart om alle relevante anliggender, særligt om de formidlede og indgåede kontrakter.

Handelsagenten skal honoreres for formidlingen og indgåelsen af aftaler. Honoraret udbetales som provision, når virksomheden har sluttet handlen (indgået aftalen). Såfremt handelsagenten har fået anvist et bestemt område eller en bestemt kundekreds med en eneforhandlingsret, har han tillige krav på provision for de aftaler, som uden dennes medvirken indgås med kunder i området/fra kundekredsen.

 

Handelsagenten har imidlertid som udgangspunkt ikke krav på provision i de tilfælde, hvor kunden ikke betaler virksomheden for varen eller at virksomheden ikke slutter handlen som følge af omstændigheder, som virksomheden ikke har haft indflydelse på.

 

Som hovedregel betaler virksomheden provisionen månedlig, eller senest ved udgangen af den efterfølgende måned. Til brug for sine provisionsberegninger kan handelsagenten forlange relevante oplysninger fra virksomheden, herunder kræve fremlagt bogføringsudtog. Under særlige omstændigheder kan han endda kræve indsigt i virksomhedens bogholderi.

 

Konkurrenceforbud

Virksomheden kan pålægge handelsagenten ikke at formidle eller indgå aftaler vedrørende konkurrerende produkter. Dette forbud kan dog ikke udvides til at gælde efter handelsagentsaftalens ophør, uden at handelsagenten samtidigt modtager en økonomisk kompensation herfor.

 

Ophør af handelsagentsaftalen

Begge parter kan opsige handelsagentsaftalen, medmindre der er indgået en handelsagentsaftale på bestemt tid. Opsigelsesfristen er 1 måned i det første år, 2 måneder i det andet år. Fra det 3. – 5. år er opsigelsesfristen 3 måneder og efter det 5. år er opsigelsesfristen hele 6 måneder. Opsigelsesfristerne adskiller sig her fra dansk ret. Det er muligt at aftale længere opsigelsesfrister.

 

Opsigelsen sker til månedens udgang. I tilfælde af grov tilsidesættelse af handelsagentsaftalen, kan kontrakten opsiges med øjeblikkelig virkning og således uden overholdelse af opsigelsesfristerne.  Alt afhængigt af omstændighederne vil en sådan opsigelse være betinget af en advarsel forinden.

 

Goodwill-erstatning

Er handelsagentaftalen bragt til ophør, har handelsagenten krav på en godtgørelse, Ausgleichsanspruch, som i dansk ret kaldes goodwill-erstatning. Kravet støttes på den af handelsagenten opbyggede nye kundekreds og skal kompensere ham for fremtidig mistet indtjening.

 

Tyske handelsagenter er meget bevidste om deres krav på goodwill-erstatning – oftest fordi kravet af mange bliver overvurderet som handelsagentens sociale afsikring. Omvendt er virksomhedens frygt for den denne udgift for det meste ubegrundet, idet virksomheden samtidigt modtager en tilsvarende ydelse i form af en udvidet kundekreds. Virksomheden har endda kontraktretslige muligheder for at lade forpligtelsen til betaling af goodwill-erstatning gå over på handelsagentens efterfølger.

 

Handelsagentens krav på betaling af goodwill-erstatning er ufravigelig, det vil sige at den ikke kan fraviges eller udelukkes i handelsagentaftalen. Kravet er nærmere reguleret i § 89 b i den tyske handelslovbog HGB, Handelsgesetzbuch. I lang tid stillede den tyske lovbestemmelse følgende krav til beregningen af erstatningen:

 

  • handelsagentsaftalen skal være bragt til ophør,
  • virksomheden opnår også efter ophør af aftalen en væsentlig fordel gennem den af handelsagenten opbyggede nye kundekreds,
  • handelsagenten mister gennem ophøret af aftalen provision, som han ved en fortsættelse af handelsagentsforholdet ville have opnået på baggrund af de allerede sluttede eller fremtidig indgående handler med de af ham skaffede kunder, og
  • en goodwill-erstatning er rimelig henset til samtlige omstændigheder.

Som det fremgår af oventstående, er der tale om en række betingelser, som skal være opfyldte. Indtil marts 2009 var det også udgangspunktet for beregningen af erstatningen, at samtlige betingelser skulle være opfyldte. Imidlertid afsagde EU-domstolen i marts 2009 en dom, som har ført til en ændring af formuleringen i § 89 HGB i august 2009. Nu skal alene følgende krav være opfyldt:

 

  1. handelsagentaftalen skal være bragt til ophør,
  2. virksomheden opnår også efter ophør af aftalen en væsentlig fordel gennem den af handelsagenten opbyggede nye kundekreds og
  3. en goodwill-erstatning er rimelig under hensyntagen til samtlige omstændigheder, særligt henset til handelsagentens mistede provisioner ved handler med denne kundekreds.

Den nye formulering kan fremover medføre højere goodwill-erstatninger til handelsagenterne.

 

Det skal bemærkes, at de tyske domstole allerede i medfør den tidligere formulering i § 89 b HGB har beregnet større goodwill-erstatninger end danske domstole. Et loft er dog stadig reguleret i loven, nemlig betaling af en goodwill-erstatning svarende til ét års provision. Dette er den maksimale goodwill-erstatning, en handelsagent kan kræve ved ophør af aftalen. Den maksimale provision beregnes som et gennemsnit af de sidste 5 års provisioner.

 

  1. 1. ophør

Den første betingelse for goodwill-erstatningen er, at handelsagentaftalen skal være bragt til ophør. Imidlertid er handelsagentern ikke i alle ophørssituationer berettiget til en goodwill-erstatning. Han har alene et krav i de tilfælde, hvor handelsagentaftalen i tilfælde af en tidsbegrænset aftale er udløbet, handelsagentforholdet er blevet opsagt med almindelig varsel gennem virksomheden eller handelsagenten og virksomheden har aftalt, at handelsagentforholdet skal bringes til ophør.

 

Handelsagenten har imidlertid ikke krav på provision, når han selv opsiger handelsagentforholdet. I den situation gælder dog to undtagelser – nemlig at handelsagenten opsiger handelsagentaftalen a) som følge af forhold, som skyldes virksomheden (f.eks. dennes misligholdelse af aftalen) eller b) af helbredsmæssige årsager, hvor der må forventes vedvarende hindring for udførelsen af arbejdet.

 

Opnår handelsagenten pensionsalderen – p.t. 65 år – vil handelsagentforholdet tillige kunne opsiges. Også i den situation har handelsagenten krav på goodwill-erstatning.

 

  1. 2. væsentlig fordel for virksomheden

Den anden betingelse for goodwill-erstatningen er, at virksomheden også efter ophør af aftalen opnår en væsentlig fordel gennem den af handelsagenten opbyggede nye kundekreds. Handelagenten skal således have

  1. a) skaffet nye kunder,
  2. b) kunderne skal have etableret forretningsforbindelser til virksomheden, og
  3. c) kunderne slutter forventeligt også efter ophøret af handelsagentaftalen handler med virksomheden.
  1. a) Til nye kunder tilregnes kunder, som ved indgåelsen af handelsagentaftalen endnu ikke havde indgået handler med virksomheden og hvor indgåelsen af en aftale med virksomheden skyldes handelsagentens medvirken. Som nye kunder henregnes dog tillige også de kunder, som inden handelsagentaftalens indgåelse har sluttet handler med virksomheden, hvor omsætningen dog efterfølgende gennem handelsagentens medvirken er blevet fordoblet.
  1. b) En forretningsforbindelse er først da etableret, når kunden har sluttet flere handler med virksomheden. Kunder, som blot har bestilt varer én gang, vil ikke kunne indgå i beregningen, selvom disse er blevet skaffet af handelsagenten.
  1. c) For at kunne afgøre, hvorvidt kunden også efter ophøret af handelsagentaftalen slutter handler med virksomheden, må der på tidspunktet for kontraktens ophør opstilles en prognose. Har en kunde for eksempel vist sig at være betalingsudygtig og går denne konkurs, vil der ikke skulle tages hensyn til denne kunde ved beregningen af goodwill-erstatningen. Hans manglende betalingsevne var således allerede kendelig ved handelsagentaftalens ophør.

En anden vurdering og dermed anden prognose må dog foretages, når konkursen ikke var forudsigelig på tidspunktet for ophøret af handelsagentforholdet. I den situtation må der tages hensyn til denne kunde ved beregningen af goodwill-erstatningen, selvom det senere måtte vise sig, at denne kunde ikke slutter nye handler med virksomheden.

 

  1. 3. mistede provisioner og rimelighedsbetragtning

Den tredje betingelse for goodwill-erstatningen er, at handelagenten mister provisionsindtægter som følge af ophøret af handelsagentaftalen. Det skal i den forbindelse kunne antages, at handelsagenten fortsat ville have optjent provision gennem formidling eller indgåelse af aftaler med sin kundekreds, såfremt handelsagentforholdet ikke var blevet bragt til ophør. Det er imidlertid alene de provisioner, som hidrører sluttede aftaler, der indgår i beregningen.

 

Andre provisioner, som handelsagenten måtte have haft krav på i henhold til handelsagentaftalen indgår ikke i beregningen. Hertil hører f.eks. inkassoprovisioner, lagerholdningsprovisioner og kundeserviceprovisioner.

 

Endvidere indgår alene provisioner, som handelsagenten ville have tjent i et overskueligt tidsrum efter handelsagentaftalens ophør. Her går retspraksis normalt ud fra et tidsrum på 2 til 5 år. Der må dog tages konkrete hensyn til forretningsforbindelsen. Er der tale om en fast forretningsforbindelse, vil der kunne tages udgangspunkt i et tidsrum på 4-5 år. Er der dog tale om et marked og et produkt med hurtigt skiftende forretningsforbindelser, vil der alene kunne lægges et tidsrum til grund på 2 år. Der vil i den forbindelse skulle tages hensyn til udviklingen af forretningsforbindelserne i de forudgående år.

 

Endeligt må udmålingen af erstatningen underkastes en rimelighedsbetragting – både under hensyntagen til handelsagenten og virksomheden. Blot for at nævne et eksempel må der tages hensyn til, hvorvidt produktet allerede er indført på markedet og er kendt. I så fald lægger retspraksis til grund, at det har været nemmere at skaffe nye kunder og der vil da kunne foretages fradrag i beregningen på 15 – 30 %. I retspraksis findes adskillige eksempler på hensyn, som har haft indflydelse på beregningen – både til forhøjelse og til nedsættelse af erstatningsbeløbet.

 

Handelsagenten har ikke krav på betaling af goodwill-erstatning fra virksomheden, såfremt der i henhold til en aftale mellem virksomheden og handelsagenten (evt. allerede betinget ved indgåelsen af handelsagentaftalen) i handelsagentforholdet er indtrådt en efterfølger til handelsagenten. I så fald vil der kunne gås ud fra, at efterfølgeren betaler et tilsvarende beløb til handelsagenten.

 

Handelsagenten må overfor virksomheden gøre sit krav på goodwill-erstatning gældende indenfor et år efter ophøret af handelsagentaftalen. Overholdes fristen ikke, mister handelsagenten kravet. Fristen overholdes ved blot at anmelde kravet – det er ikke en betingelse, at fordringen allerede er beløbsspecificeret.

 

Endvidere gælder ingen formkrav, dvs. handelsagenten skal ikke rejse en retssag indenfor fristens udløb. Det er tilstrækkeligt, at sende et brev, hvori kravet anmeldes. Af hensyn til bevisdokumentationen vil det for handelsagenten være mest hensigtsmæssigt, såfremt anmeldelsen sker med anbefalet brev.

-> Introduktion
-> Forhandlere

advokatfirma | meyer
Kurfürstendamm 57
D 10707 Berlin

Tel +49 (0)30 31 51 89 69 0
Fax +49 (0)30 31 51 89 69 9

E-Mail: contact@advokatfirma.de

advokatfirma | meyer
er Team Rynkeby Sponsor

NEWS

30.01.2024
Als Spezialisten für die Vollstreckung von Titeln (z. B. Gerichtsentscheidungen) auch in Dänemark verfassten die Rechtsanwälte Meyer und Ellendt für das Berliner Anwaltsblatt einen kurzen Autorenbeitrag hierüber. Dieser erschien im Berliner Anwaltsblatt im Heft 10/2023, 72. Jahrgang. Den Text können Sie hier lesen.

05.05.2023
Højesteret i Tyskland erklærer reservationsaftaler i forbindelse med køb af fast ejendom ugyldige

Højesteret (Bundesgerichshof) fastslog i sin dom af 20.04.2023 (sagsnr. I ZR 113/22), at en reservationsaftale i forbindelse med køb af fast ejendom kan være ugyldig, og at ejendomsmægleren i så fald er forpligtet til at tilbagebetale reservationsgebyret.

Køberne havde med et mæglerkontor indgået en mæglerkontrakt og senere en reservationsaftale. I reservationsaftalen forpligtede mæglerkontoret sig til, mod betaling af et reservationsgebyr, frem til en fastsat frist, ikke at annoncere ejendommen yderligere. Derved reserverede mæglerkontoret ejendommen for køberne. Køberne undlod imidlertid at købe ejendommen og krævede tilbagebetaling af reservationsgebyret.

I sidste ende fik køberne medhold: Højesteret anså den særskilt indgåede reservationsaftale for at være en integreret del af mæglerkontrakten (som en supplerende bestemmelse) og prøvede bestemmelsen i henhold til lovgivningen om almindelige forretningsbetingelser (Recht der Allgemeinen Geschäftsbedingungen). Efter denne lovgivning blev køberne urimligt stillet ved en reservationsaftale og den dermed forbundne betaling af reservationsgebyr til mægleren (§ 307, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, nr. 1 i BGB), da det er uvist om handlen i sidste ende, også uden købernes medvirken, ville være blevet indgået og køberne ikke ville have modtaget nogen økonomisk modydelse. Et reservationsgebyr bliver dermed en form for resultatuafhængig provision, og kan således ikke forenes med mæglerkontraktens juridiske model. 

05.01.2023
Ny grundskyldreform – Grundsteuerreform

Meget muligt er du som ejer af en bolig i Berlin via den tyske presse blevet informeret om, at der i Tyskland gennemføres en ny grundskyldreform, ”Grundsteuerreform”, der medfører en ny beregning af ejendomsskatterne pr. 01.01.2025.

Samtlige ejere af fast ejendom i Tyskland er forpligtet at give det tyske skattevæsen nærmere oplysninger om deres faste ejendom, således at skattevæsenet kan fastsætte en ny ejendomsvurdering. Indberetningen af relevante oplysninger kan ske via det tyske skattevæsens indberetningsportal www.elster.de, hvor der også er flere oplysninger at hente vedrørende ejendomsskattereformen.

Siden begyndelsen af juli måned har det været muligt at foretage indberetningen, som skulle være gennemført senest den 31.10.2022, men denne frist er blevet forlænget til januar 2023.

Meget gerne bistår vi med indberetningen.

Du er velkommen til at tage kontakt med os.

18.12.2022
advokatfirma I meyer ønsker dig en glædelig jul.

Advokatfirmaet har haft et succesfyldt og godt år og vi takker for det gode og konstruktive sammenarbejde. Sidste år besluttede vi at støtte Team Rynkeby Berlin, og vi vil gøre det igen i 2023.


Team Rynkeby er velkendt i Danmark, men er siden grundlæggelsen for tyve år tilbage blevet et europæisk projekt, hvor velgørenhedscykelhold fra flere byer i Europa i samme uge fra deres hjemmedestination cykler til Paris for at se afslutningen af Tour de France. Målet er at indsamle penge til børnecancerfondene i de enkelte lande. I dag står den tyske juice-koncern Eckes-Granini med sine tre brands Rynkeby, Go Morgen og hohes C bag projektet.

I juli 2022 cyklede for første gang et hold på 30 cykelryttere, herunder advokat Hans-Oluf Meyer, indenfor en uge ca. 1.200 km fra Berlin til Paris. Hele holdet kom frem den 16. juli sammen med 2500 ryttere fra andre hold fra hele Europa.

Som resultat kunne Team Rynkeby i 2022 give ca. 10,5 mio. EUR videre til organisationer der hjælper børn med kritisk sygdom. Heraf gik ca. 350.000 EUR til den tyske børnecancerfond. Vi takker alle, som har doneret penge i forbindelse med løbet.

Med vores støtte til Team Rynkeby som guldsponsor og vores aktive deltagelse i Team Rynkeby Berlin i 2023 med to medarbejdere fra advokatfirmaet siger vi tak for det gode samarbejde i 2022.

20.04.2022
Advokat Hans-Oluf Meyer overtager forfatterskabet til afhandlingen om den juridiske problemstilling ved trafikuheld i Danmark udgivet af Deubner-Verlag som en del af værket “Verkehrssachen – Mandate zügig und erfolgreich bearbeiten” (februar 2022).

10.03.2022
advokatfirma | meyer støtter Team Rynkeby som guldsponsor

Team Rynkeby er velkendt i Danmark, men er siden grundlæggelsen for tyve år tilbage blevet et europæisk projekt, hvor velgørenhedscykelhold fra flere byer i Europa i samme uge fra deres hjemmedestination cykler til Paris for at se afslutningen af Tour de France. Målet er at indsamle penge til børnecancerfondene i de enkelte lande.
I dag står den tyske juice-koncern Eckes-Granini med sine tre brands Rynkeby, Go Morgen og hohes C bag projektet. I dag består Team Rynkeby af 2.400 motionscykelryttere og 550 hjælpere fordelt på 59 lokale hold fra henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Norge, Færøerne, Island, Tyskland og Schweiz.
I juli 2022 cykler for første gang et hold på 30 cykelryttere, herunder advokat Hans-Oluf Meyer, indenfor en uge ca. 1.200 km fra Berlin til Paris, for der at møde de øvrige hold. 2022 bliver et særligt år for de danske deltagere, siden siden Tour de France starter i Danmark.
I 2020 kunne Team Rynkeby give 8.79 mio. EUR videre til organisationer der hjælper børn med kritisk sygdom. Heraf gik 152.749 EUR til den tyske børnecancerfond. Siden 2002 har cykleholdene cyklet og indsamlet mere 75 mio. EUR.

01.10.2021
Den 09.09.21 medvirkede advokat Hans-Oluf Meyer i samarbejde med Udenrigsministeriets Trade Council og handelsafdelingen på den danske ambassade i Berlin under et Masterclass Workshop hos Food Nation på Axelborg i København med et indlæg om de juridiske udfordringer ved eksport og etablering i Tyskland. Deltagere var danske virksomheder, der markedsfører deres fødevareprodukter i Tyskland og som ønsker at øge deres aktiviteter på det tyske marked.

26.03.2021
advokatfirma | meyer og Novasol-lejere får medhold af den danske forbrugerombudsmand i Corona-sager: Novasol kan ikke med tilbagevirkende kraft ændre forretningsbetingelserne. Avisen Der Nordschleswiger beretter:
Læs mere

29.10.2020
“Hvis force majeure gælder for Novasol, skal dette også gælde for forbrugeren.” Advokat Meyer har klaget til den danske forbrugerombudsmandn over Novasols ensidige ændring af forretningsbetingelser midt i pandemien. Avisen Lübecker Nachrichten beretter:
Læs mere

31.08.2020
advokatfirma | meyer vinder en afgørende proces for tyske trafikofre i tredje instans ved den danske Højesteret. Sagen drejede sig om det grundlæggende spørgsmål om, hvilken lov der finder anvendelse, hvis en tysk bil forårsager en ulykke på en forretningsrejse i Danmark, og medarbejderne ønsker at fremsætte krav mod deres arbejdsgiver.

15.08.2020
Dänische Ferienhausvermittlungen und die Covid-19-Pandemielage
Læs mere

30.07.2020
Artikel in “Der Nordschleswiger”: Enttäuschte Mieter gehen gegen Ferienhausanbieter vor
Læs mere

06.04.2020
Ausgewählte Informationen zu aktuellen Entwicklungen im Recht der Kurzarbeit, im Arbeitsrecht, im Insolvenzrecht, im Mietrecht und im Zivilrecht zu Zeiten der Sars-Cov-2-Pandemie
Læs mere

OM OS

advokatfirma | meyer er en dynamisk virksomhed. Vi er ambitiøse. Med en personlig og direkte kontakt sætter vi os ind i kundens ønsker og behov. Heri ser vi vejen til et godt samarbejde. Med mere end 15 års erfaring i forskellene i forretningsmentaliteten mellem Danmark og Tyskland har vi et kendskab som tit bestemmer resultatet. Også det formidler vi videre.

TVS – Nyhedsudsendelse:
15. juli 2012 19.30

Se også her TV-Syd´s 15 minutter lange bidrag med og om advokat Hans-Oluf Meyer og advokatkontorets arbejde i Berlin: